Healing og fjernhealing er en udnyttelse af de energier, der er til rådighed for os alle!
Behandlingen kan noget af det samme som kranio-sakral terapien, og hos dyrene ser jeg lignende reaktioner på behandlingerne, herunder gab, smasken, missen med øjnene, dybe vejrtrækninger, uro før eftergivenhed osv.
Healing og fjernhealing skaber balance i dit energisystem, og kan derfor blandt andet give:
Healingen kan altså både lade sig gøre fysisk og på afstand (fjernhealing). Effekten er den samme uanset – nogen vil mene, at effekten er større ved fjernhealing, fordi man kan være i vante omgivelser, uden at blive forstyrret.
Kranio-sakral terapien kombineres hos mig med healing, mens fjernhealingen kan bestilles for sig selv.
NADA (National Acupuncture Dextoxification Association)
er et non verbalt standardprogram udviklet i 1974 af psykiater Michael Smith og medarbejdere på Lincoln Hospital i South Bronx New York.
Det stammer fra traditionel øreakupunktur, men adskiller sig ved at det altid er de samme fem akupunkturpunkter i begge ører, som anvendes.
NADA fremmer det parasympatiske nervesystem – eller efter østens filosofi: ying.
Det er derfor en metode, der hjælper med at stabilisere organismen både fysisk og psykisk.
NADA er altså ikke rettet mod særlige diagnoser, men kan bruges i alle situationer, hvor en person har brug for stabilitet, bedre stress-håndtering (herunder bl.a. vrede, søvnproblemer, rastløshed, angst m.m.), fokus, bedre håndtering af følelser og kognitive funktioner samt abstinenser.
NADA-metoden rummer et meditativt element, og er tænkt som støtte i et psyko-socialt recovery-forløb som regel af længere varighed. Metoden kan dog også anvendes til lindring her og nu ved f.eks. akut stress, abstinenser, angst eller søvnproblemer.
NADA er oprindeligt udviklet som en gruppebehandling, hvilket også giver de bedste resultater, derfor tilbyder jeg også muligheden for NADA-Café, hvis der kan samles min 10 pers. og der er egnede pladsforhold.
Access Bars kan beskrives som en form for healing eller energibehandling, hvor man gennem berøring af bestemte punkter på hovedet (Bars) vil opleve aktivering af det parasympatiske nervesystem og dermed indre ro og en følelse af velvære.
Hvert punkt (Bar) repræsenterer noget forskelligt, f.eks. Kreativitet, Kontrol, Glæde, Healing.
Der er 32 punkter i alt.
Man siger om Access Bars:
"I værste fald har du det, efter en behandling, som om du har fået en god massage. I bedste fald ændrer det dit liv!"
Acces Bars er en blid behandling, der er også beregnet til at skabe forandring og større bevidsthed. Behandlingen kan gøre det lettere at slippe uhensigtsmæssige mønstre, stress, angst og tankemylder.
Hos mig kan du tilkøbe 30 min Access Bars Healing til din behandling med Kranio-Sakral Terapi.
Fjernhealing
200,-
Før fjernhealingen aftaler vi en tid, som passer bedst til dig/dit dyr. Her er det også vigtigt, at du giver mig tilladelse til at bruge energien til at hjælpe dig/dit dyr.
Fjernhealingen foregår ved at du på vores aftalte tidspunkt ligger dig/sætter dig godt til rette lige dér, hvor du har lyst og kan finde ro.
Du kan ligge på sofaen, i din seng, sidde i haven eller på Mallorca - det er underordnet, så længe du kan slappe af.
Hvis det er dit dyr som skal heales anbefaler jeg også rolige omgivelser og f.eks. ikke at hesten er ude og ride, hunden er til træning eller lignende.
Herefter kræver det blot et åbent sind, for at få det største udbytte af behandlingen.
Behandlingen varer ca. 25 minutter.
Healing modtages bedst i afslappet tilstand. For at få optimal udbytte af energien er det derfor en god ide at slappe af i det tidsrum, som healingen foregår i. Dette gælder også for dit dyr.
Hvad du oplever under healingen er individuelt, og intet er mere rigtigt eller forkert end andet.
Du kan f.eks. opleve:
Under healingen trækker jeg englekort og krystaller i energien, som kan være med til at afklare din situation eller hjælpe dig til yderligere healing.
Efter healingen vil du typisk opleve en dyb afslapning i hele din krop, og efterfølgende en følelse af fornyet energi.
Ingen har brug for samme healing, og derfor er reaktionen på healingen også forskellig. Vær åben og accepter, hvad der sker og hvad din krop har brug for!
Jeg anbefaler altid at drikke ekstra med vand, for at booste udrensningen.
Efterfølgende sender jeg en besked med billeder af den krystal og det englekort, jeg har fundet undervejs, og vi kan tage en snak om betydningen af disse ift. de pågældende situation. Hvis du ikke har lyst til at dele din situation, er det selvfølgelig også helt okay.
NADA
50,-
NADA er oprindeligt udviklet som en gruppebehandling, hvilket også giver de bedste resultater. Jeg tilbyder derfor også muligheden for at opstille en NADA Café, hvis du/I kan samle mindst 10 pers. og har et lokale til rådighed, hvor der er mulighed for at man kan sidde i 45 min i rolige omgivelser.
Til NADA Caféen kan jeg holde et kort oplæg om hvad NADA er, og medbringer desuden NADA te, som er udviklet til at fremme det parasympatiske nervesystem i samarbejde med akupunkturpunkterne.
Prisen for NADA Café er fortsat 50 kr/pers.
ALLE kan modtage NADA.
Du sidder roligt på en stol mens jeg giver dig nålene i ørerne. Det er normalt at mærke et prik eller en lille smerte ved stikket, men det går hurtigt over. Jeg har haft flere i behandling med nåleskræk - vi tager det altid i dit tempo!
Du får fem nåle i hvert øre og sidder i 45 min. med disse i, hvorefter de roligt tages ud igen.
NADA modtages i rolige omgivelser, og du skal forholde dig i ro mens du har nålene i ørerne for at få det optimale udbytte. Det betyder også, at der helst ikke skal anvendes nogen former for elektronik, læses bøger eller andet undervejs.
Som andre behandlingsformer er det individuelt hvordan man reagerer. De fleste oplever ved NADA en dyb ro i krop og sind, og flere falder i søvn undervejs.
Efter sessionen tager jeg forsigtigt nålene ud igen og putter dem i en kanylebeholder.
Aktive punkter er punkter, som har haft brug for stimulering, f.eks. hvis man har været meget stresset i en periode, kan Shen Men punktet være mere aktivt. Herved kan punktet være mere ømt og det er naturligt at der kommer en lille dråbe blod efter nålen er taget ud - det er helt normalt grundet den øgede blodcirkulation, og jeg fjerner det nemt med en lille vatpind.
Du vil ofte mærke virkningen af NADA efter sessionen som større ro, bedre søvn, færre abstinenser (rygning, sukker, stoffer, andet..) eller lignende.
Supplerende behandling til KST
+250,-
Jeg tilbyder Access Bars Healing i kombination med KST, da jeg mener at udbyttet ved de to behandlinger minder lidt om hinanden. Inden du modtager Access Bars Healing har du derfor modtaget 60 min Kranio-Sakral Terapi.
Du kan læse mere om hvad KST er her.
Under behandlingen kan det føles som man kommer i en dyb søvn eller en behagelig afslappethed.
Du vil føle at du er tilstede og kan følge med, men alligevel at din krop er så meget i ro, at den nærmest sover. Det er derfor en meget rolig og afslappende behandling, som hjælper kroppen til afstressning og restitution.
Du vil efterfølgende have en behagelig ro og afslapning i kroppen, og vil højst sandsynligt føle dig træt til en start. Dette vil for de fleste hurtigt blive erstattet af fornyet energi og afbalancering i både krop og sind.
Hertil oplever flere smertelindring, lindring af symptomer på stress, angst m.m.
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes