Det bedste til dig og dine firebenede venner!
Mit navn er Frederikke, jeg er uddannet
Kranio-sakral terapeut v/Naturgaarden med dybdegående kurser inden for organterapi, myofacial release, triggerpunkter, indirekte og direkte teknikker på led og bløddelsvæv, ledmobilisering m.m. Jeg anvender desuden teknikker inden for myorefleks terapi og generel healing.
Jeg er herudover autoriseret human fysioterapeut (2024) og farmakonom (2016), og har kurser inden for Bachs Blomsterremedier og Hverdagstelepati.
Jeg behandler ud fra en holistisk tilgang om at krop og psyke uundgåeligt hænger sammen.
Hvem møder du?
Mit navn er Frederikke. Jeg bor til dagligt ved Skærbæk Sø lige uden for Herning sammen med min lille familie bestående af min søde kæreste og vores dejlige hund, Krølle.
Jeg brænder for at gøre en forskel, og mit mål er at forbedre jeres tilværelse ved at lindre og fjerne symptomer, samt skabe en dybere forståelse for dig selv og din firebenede ven gennem blide behandlingsformer.
Alternativt Boost er oprettet med henblik på at skabe balance i krop og sind hos dig, din hest og din hund, og tilbyder en unik kombination af terapier med en holistisk tilgang til jeres velvære.
Min efterhånden brede viden inden for både krop og psyke gør, at jeg har mange muligheder for at kunne hjælpe både dig og dit dyr fysisk og psykisk, og dermed skabe en større harmoni for hver enkel men også i jeres samarbejde med hinanden.
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes